Palludans trafikblog

Palludans trafikblog

S-tog til Helsingør, Roslilde og Lund?

JernbanerPosted by Uffe Palludan Sat, May 14, 2011 09:19:25
Trafikstyrelsen arbejder på et projekt, der går ud på at indføre S-tog til Helsingør og Roskilde.

S-tog kører på jævnstrøm med en relativ lav spænding, mens fjerntog kører på vekselstrøm. Styrings- og signalsystemerne er ikke de samme og også perronhøjderne er forskellige. Der er altså tale om to forskellige systemer. Det store grundlæggende spørgsmål er, hvad man opnår med at omdanne strækningen Helsingør – Roskilde til S-tog? Eller hvad kan S-tog, som regionaltog ikke kan?

For nogle år siden var det besluttet, at forlænge S-banen fra Høje Taastrup til Roskilde, men forslaget faldt på grund af modstand fra Roskilde kommunes og DSBs side. Da debatten var på det højeste, blev jeg inviteret til et møde i Sølvgade. Man ville fortælle mig , hvorfor DSB ikke var interesseret i at forlænge S-banen til Roskilde. Man var tilsyneladende bange for, at jeg ville gå i medierne og forsvare S-togene til Roskilde.

Det havde jeg nu ikke tænkt mig, men DSBs argumenter var tankevækkende, så derfor skal de kort resumeres. De var meget enkle. Etableres S-tog til Roskilde vil det naturligvis indebære, at det skal føres flere S-tog ind til Københavns Hovedbane fra vest og de skal videre gennem ”røret” ved Nørreport. Men det er der ikke kapacitet til.

Mærkeligt nok nævnte man ikke, at man ved at inddrge to af de fire spor mellem Høje Taastrup til Roskilde til S-tog indskrænkede kapaciteten til fjern og regionaltog mellem København og Roskilde. Nu, hvor det er besluttet at etablere en helt ny jernbane fra København til Ringsted, er det argument ikke længere så vigtigt.

Efter mødet tænkte jeg kreativt i et omverdensperspektiv: Det var på det tidspunkt, man var ved at modernisere og forlænge ring-Sbanen og jeg spurgte mig selv om ikke den kunne aflaste røret. Ikke bare kan tog fra Klampenborg (Helsingør) og Hillerød ledes ad ringbanen fra Hellerup, de kan også fortsætte mod Frederiksund (dengang), Roskilde og Køge fra Ringbanen. Dermed kunne røret aflastes, men skal folk ikke til Nørreport? Nej, ikke i fremtiden!

Sagen er, at ved Nørreport omdannes kontorlejemål i disse år til boliger! Og der sker en voldsom udvikling af arbejdspladser andre steder i byen end ved Nørreport, som i fremtiden ikke længere vil være det københavnske center – det er en enorm udfordring for jernbanen, som den ikke forholder sig til. Men vigtigst er, at metroen totalt ændrer byens geografi.

Hvis tog fra Køge/Roskilde til Hillerød/Helsingør kørte ad ringbanen ville de pasere Flintholm, hvor metroen fører til bl.a. Kgs. Nytorv og Ørestaden mv. Derfor ville ringbanen kunne aflaste røret. Men så langt tænkte jernbanens systemtænkere ikke, for by og metro er ”omverden”.

Med metrocityringen skærpes argumenterne yderligere. Den og ring S-banern har en fælles station, Nørrebro, som potentielt vil kunne blive den nye Nørreport, således at pendlere fra Køge, Roskilde, Hillerød og Helsingør kan skifte til den og dermed nå det meste af København. Sådan kunne man løse problemet med røret.

Da ring-S banen blev indviet, blev den etableret som et selvstændigt kredsløb uafhængigt af den øvrige S-bane. Det er efter min mening en kæmpe fejl, der bør rettes.

Nu kommer så et forslag om S-tog til Roskilde og Helsingør så på dagsordenen igen.

Jeg kender ikke forslaget i detaljer, men mon ikke man vil ombygge Høje Taastrup – Roskilde og Kystbanen til S-togsteknologi? Spørgsmålet er hvor stor en del af Kystbanen?. Hvad med røret?Mon ikke man undlader at ombygge røret, da følgerne for den øvrige trafik vil være meget alvorlige. Når forslaget bliver offentligt vil jeg komme tilbage til det her på bloggen.

Her vil jeg præsentere et alternativ: Udvikl et nyt S-tog, der kan køre på tværs af de forskellige banesystemer, S-banesystemet, det dansk regionaltogssystem og det svenske. Så kunne man få et nyt S-togssystem, der forbandt København med Helsingør, Roskilde, Kastrup, Malmö og Lund - og i fremtiden ,når der er en nordlig Øresundstunnel, også Helsingborg.

Dermed ville S-togene få hele fire spor at køre på fra Roskilde over København H til Klampenborg. Det vil give en enorm fleksibilitet i køreplanlægningen, som i kombination med en ombygning af Ring-S-banen til det ovenfor nævnte koncept ville give S-banen nogle store muligheder.

Step one kunne være at tage et antal IR4-tog og Øresundstog og male dem røde og køre med dem mellem Helsingør, Roskilde og Kastrup, Malmö og Lund!

Højhastighedstog og security

JernbanerPosted by Uffe Palludan Fri, May 06, 2011 10:05:06

Højhastighedstog og security


Her til morgen er det kommet frem at Bin Laden og Al-Qaeda planlagde en 10-års jubilæumsaktion 11.september. Man skulle angiveligt angribe et eller flere tog i USA. Det sammenkæder terrorriskoen i fly og tog og stiller spørgsmålstegn ved højhastighedstogs fremtidige muligheder.

Som det er i dag, har security-kravene i lufthavne ført til væsentlig begrænsning i flytrafikkens konkurrenceevne. På Københavns Lufthavnes hjemmeside, cph.dk, kan man læse at nogle flyselskaber anbefaler at man møder frem 3 timer før afgang. I princippet kan man i dag checke ind hjemmefra eller via en automat, hvor der ikke er kø og aflevere bagagen i et bagage drop, hvor der heller ikke er kø og derefter gå direkte til flyet. Sådan var det også før 11. september i forbindelse med indenrigstrafikken. Nu skal man gennem security.

Men sådan er det ikke med tog. Der kan man gå direkte ind i vognen umiddelbart inden afgang – og det er årsagen til at højhastighedstog teoretisk kan konkurrere med fly over strækninger på op til ca. 800 km.

Men hvad nu? Vi har før set terror rettet mod tunnelbaner, men hvad med højhastighedstog? Sammenligningen af tog og fly er naturlig, også når man taler om terror. Vil der i fremtiden være security-check af passagerer til højhastighedstog svarende til det vi kender i lufthavne? Det er et spørgsmål om myndighedskrav på EU-plan.

I så fald er det et alvorligt problem for højhstighedstogenes muligheder, for forskellen på et jernbanestation og en stor lufthavn er, at der er et løbende flow af passagerer i lufthavnen, hvor der i bogstaveligste forstand afgår et fly hver minut. Det er kapaciteten i security naturligvis tilpasset. På højhastighedsjernbanen, hvor der måske kommer et tog hver time, skal alle checke ind samtidigt. Man kan derfor forvente endog meget lange køer.

Jeg har faktisk oplevet det i Bruxelles for nogle år siden, hvor jeg kørte fra Lille i Frankrig til Bruxelles. Selve køreturen tog ca. en time. Det lød meget imponerende. Men i Lille skulle man checke ind på perronen en halv time før afgang, så jeg ankom naturligvis 40 minutter før. Da toget – forsinket, naturligvis – ankom fra London opstod et enormt kaos ved togenes ganske få døre. Hundedevis af englændere med kufferter mv. skulle ud. Opholdstiden på perronen var derfor mindst ti minutter.

Men da vi kom til Bruxelles, gik det helt galt. I Eurostar-toget var der mere end 1000 passagerer. Storbritannien er ikke medlem af shengen og passagererne skulle derfor alle vise pas til en og samme person. Køen var meget lang og det tog over en halv time at komme væk fra perronen. Kort sagt uden security-check var rejsetiden mere end fordoblet. Ville den med security-check være noget i retning af tredoblet?

Danmark er i terrormæssig sammenhæng et højrisikoland. Er det ansvarligt, at lade tog med ukontrolleret og potentielt set herreløs bagage køre gennem nutidens Storebælts- og fremtidens Femer Bælts-tunnel?